• Overvismand og professor i økonomi: »Tolden er et selvmål for Trump«

    المصدر: BDK Borsnyt / 28 يوليو 2025 21:20:02   America/Los_Angeles

    Godmorgen! EUs handelsaftale med USA får flere økonomer til at reagere. Men først dagens andre vigtige overskrifter. Tophistorier Ansatte i hovedstadens sundhedsvæsen har systematisk misbrugt deres adgang til Sundhedsplatformen. Danskerne har sat gang i det store indkøbsræs. Det kan komme til at gå endnu stærkere til efteråret. Det kristne budskab breder sig med rekordfart blandt tusinder af danske unge, der leder efter »meningen med det hele« på sociale medier. Berlingske mener: Trump fik ret, EU fik fred – USA burde skamme sig. Donald Trump går i rette med Gaza-påstand fra Benjamin Netanyahu. Dagens vigtige: Hvem vinder – og hvem taber – på aftalen med USA? Donald Trump holdt ikke igen, da han søndag satte ord på den handelsaftale mellem USA og EU, som han og Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, samme dag annoncerede. »Det er den største aftale, der nogensinde er lavet,« bekendtgjorde den amerikanske præsident. Ursula von der Leyen var noget mere tilbageholdende, og EUs øverste politiske chef indrømmede endda, at handelsaftalen med USA er »det bedste, vi kunne få«. »Hendes ord viser,« skriver Berlingskes Europa-korrespondent, Julie Schneider, »at Bruxelles har været nødt til at acceptere en løsning, der primært handler om at undgå yderligere eskalering og en told på 30 procent frem for at sikre Europa en egentlig sejr«. Aftalen, der blandt andet indebærer en basistold på 15 procent for langt de fleste EU-varer til USA, har affødt en række reaktioner både herhjemme og internationalt. Særligt ét spørgsmål har flere forsøgt at besvare: Hvem vinder – og hvem taber – på den markante aftale? Ifølge overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet, Carl-Johan Dalgaard, bliver Trumps eget folk de største tabere. »Tolden er et selvmål for Trump,« skrev han mandag i et opslag på Facebook og uddybede: »Den vil lavpraktisk gøre det dyrere at være amerikaner og lede til tab af arbejdspladser.« Michael Svarer, der er økonomiprofessor på Aarhus Universitet og tidligere overvismand, har samme analyse. »På længere sigt vil aftalen betyde højere priser for de amerikanske forbrugere,« siger han. Ifølge Ulrik Harald Bie, økonomisk redaktør på Berlingske, er søndagens handelsaftale »både i substans og symbolsk en sejr for Donald Trump«. »Men«, tilføjer han, »måske har Trump ved sin bølleadfærd skudt sig selv i foden«. Han påpeger blandt andet, at »den globale tillid til USA har lidt et afgørende knæk«, og at aftalen bør få EU-landende til at »opgive flere sædvanlige kæpheste og forstærke arbejdet med at øge den interne handel og handlen med resten af verden«. Fik du læst? Tinder | Gittemay var i »chok,« da hun kom tilbage på datingmarkedet. Hen over en sommer datede hun 25 mænd. Her er, hvad hun lærte Tilfredshed | Jarl Friis-Mikkelsen købte en dyr cabriolet »bare for at prøve det«, men kunne ikke lide følelsen. Lykken findes et helt andet sted Tyskland | Trump ville skade Europa – nu skaber han tysk digital revolution God dag! https://www.berlingske.dk/dagens-overblik/overvismand-og-professor-i-oekonomi-tolden-er-et-selvmaal-for
شارك على،